Ny sælunge på Nordsømuseet

Nordsømuseet kunne søndag morgen byde en lille ny sælunge velkommen til verden.

Fødte uden hjælp
Museets 13 år gamle sæl, Sylle, fødte søndag morgen en lille ny sælunge. Fødslen foregik uden menneskelig indblanding og forløb uden komplikationer.

Dier og svømmer
Den lille nyfødte trives fint og svømmer rundt sammen med sin mor, når den da ikke ligger og dier ved sælbassinets strandkant, oplyser Nordsømuseet.

Skal klare sig selv om nogle uger
De første 4-5 uger lever den udelukkende af mælk fra sin mor, derefter bliver den fodret på lige fod med bassinets andre sæler.

Han eller hun?
Museet er endnu ikke klar over om den lille ny er en han eller hun, det bliver afgjort en af de kommende dage.


Seneste nyt

fra Nordjylland