Ny sejr til AaB-reserverne

AaB's Superligareserver sikrede sig forårets anden sejr over Brøndby, da de mandag eftermiddag sejrede 1-0 på udebane.

Det skriver AaBsport.dk.

AaB var ellers under voldsomt pres fra Brøndby i kampens første 25 minutter, der havde hele tre store chancer. AaB's målmand Nicolai Larsen viste fornemme takter i AaB-målet og leverede gentagne flotte redninger.

Derefter kom AaB i gang med skudforsøg fra både Jeppe Curth og Kayke inden pausen.

Fra anden halvlegs start var det AaB'erne der fik god medvind og indledte med et længerevarende pres. Men man skulle helt frem til et kvarter før slutfløjt, før U/19 Liga-spilleren Rolft Toft scorede til slutresultatet 1-0.


Seneste nyt

fra Nordjylland