TV2 Nord

Ny skole i Frederikshavn

Foto: TV2/Nord

Et enigt økonomiudvalg ønsker en ny skole i Frederikshavn med plads til 1200 elever.

I forbindelse med de meget omtalte skolelukninger blev det besluttet, at Frederikshavn skulle have en ny skole i midtbyen. Et enigt økonomiudvalg indstiller nu til byrådet, at Frederikshavn Kommune skal bygge en skole med plads til 1.200 elever og 160 ansatte. Skolebyggeriet er budgetteret til 200 millioner kroner.

- Der er politisk enighed i økonomiudvalget, så resten af den politiske proces er en ren formsag, siger 2. Viceborgmester Erik Sørensen til TV2/Nord.

Byrådet skal endelig godkende skolen, der skal ligge ved Munkebakkeskolen, på onsdag, men med politisk flertal i økonomiudvalget er beslutningen så godt som sikret.

- Nu skal det endelig vedtages, og derefter kan vi begynde at tage stilling til arkitekter og så videre, siger Erik Sørensen

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord