Ny stregspiller til Aalborg Håndbold

Foto: Jesper Lange

Den 23-årige ukrainske stregspiller Oleksandr Shevelev skifter med omgående virkning fra den spanske storklub, Ciudad Real - i denne sæson Atletico Madrid - til Aalborg Håndbold. Parterne har indgået en et-årig aftale.   

Shevelev har trods sin forholdsvis unge alder stor international erfaring. Han har spillet i den ukrainske klub Portovik Yuzhny, indtil han sidste sommer skiftede til den russiske klub, Zaray Kaspiya. Her gjorde han det så godt, at han ved årsskiftet blev hentet til Ciudad Real.
 
Shevelev er to meter høj og vejer 118 kilo, og han har spillet 30 A-landskampe for Ukraine.
 
- Shevelev er en stærk forsvars- og stregspiller. Med denne aftale har vi nu hele truppen på plads, siger direktør Jan Larsen, Aalborg Håndbold.
 
Aalborg Håndbold skal nu søge arbejds- og opholdstilladelse til Shevelev for, at han kan blive spille-berettiget. 

Flere nyheder fra TV2 Nord