Ny træner i FC Outlaws på plads

 Ny træner i FC Outlaws på plads

Brian Marinussen har efter to sæsoner trukket sig som cheftræner for FC Outlaws' herre-ligahold. Ronny Knoph overtager pladsen som træner. 

FC Outlaws har været hurtige til at bestemme sig for afløseren for cheftræner Brian "Vagn" Marinussen. Valget er faldet på unge Ronny Knoph, som har været træner for ungdomsholdene U19 og U17 i FC Outlaws. Trænerjobbet er dermed Knoph's første på seniorplan, men det er klubbens formand ikke nervøs for: 

- Ronny har gennem sit arbejde med ungdomsholdene gennem flere år vist sig at være en kapacitet på trænerområdet. Ronny har ført både U19 og U17 frem til danske mesterskaber denne sæson, og da mange af spillerne også er på ligaholdet, var beslutningen ikke vanskelig. Desuden får Ronny fin opbakning fra de mere etablerede spillere på vores herre-ligahold, siger formand Bjørn Fuglsang.

Ronny Knoph selv glæder sig til det nye job:  

- Det er en spændende opgave at gå i gang med, siger han. Jeg glæder mig meget til opgaven og ved det er et talentfuldt hold, jeg får overdraget. Vagn har gjort et fortrinligt stykke arbejde på holdet, udtaler han.


Seneste nyt

fra Nordjylland