Ny uddannelse som madarkitekt på vej

Nordjylland skal uddanne madarkitekter: En helt ny kokketype, der skal arbejde mere kreativt med maden.

Det er Aalborg Universitet og Aalborg Tekniske Skole, der er i gang med det pionér-arbejde, der skal føre til en ny uddannelse af madarkitekter.

- Der er brug for nogen, der kan håndværket, kender råvarerne og kan forbedre dem, og som samtidig har viden om design og formgivning, siger universitets-lektor Anna Marie Fisker til P4 Nordjylland.

I følge hende handler det ikke længere bare om, hvordan maden smager, men også om udvikling og præsentation.

De kommende maddesignere skal også lære, hvordan man udvikler opskrifter, hvilke trends der er på mode, og hvordan man brander råvarer, så de sælger.

Aalborg Universitet håber at den nye internationale masteruddannelse bliver godkendt i foråret 2008, og at man kan optage de første elever i 2009.


Seneste nyt

fra Nordjylland