Ny ulv måske på spil

En ny ulv er måske på spil i Thy. En DNA-test skal nu afgøre, om der er tale om en ulv.

En ulv er måske på spil i Thy. Et fortæret rådyr-kadaver sandsynliggør, at en ny ulv har fundet til Nordjylland, og en DNA-test skal nu afgøre, om det er tilfældet.

Rådyr-kadaveret er fundet i nærheden af Østerild i Thy, og de første undersøgelser tyder på, at dyret kan være blevet fortæret af en ulv.

- Vi kan se, at blandt andet bug og indvolde er væk, og det er typisk disse dele, en ulv vil gå efter. Samtidig er mange af dyrets store knogler gnavet ned, og det vil en ræv ikke kunne gøre, siger analytiker Leif Meldgaard fra Ulvetracking.dk til TV2/Nord.

Der blev ikke fundet ulvefodspor eller -ekskrementer omkring det fortærede rådyr, men der er blevet taget en DNA-prøve fra kadaveret, som nu skal fastslå, om det er en ulv, der har nedlagt rådyret.

- DNA-prøven vil afsløre, om der er en ulv i området. Der er ikke, der hindrer, at en ulv skulle være nord for Limfjorden, for ulvene søger øge områder og kan sagtens svømme 10-12 kilometer, siger Leif Meldgaard.

Der er tidligere blevet fundet en ulv i Thy, og flere andre steder i Nordjylland har folk angiveligt set det store rovdyr. Om der er en hel ulvekobbel i området, er dog for tidligt at sige noget om.

- Vi kan kun fastslå, om der er en flok, hvis vi har meget omfattende DNA-materiale. Vi indsamler hele tiden oplysninger, og med tiden kan vi forhåbentlig kortlægge, hvor ulvene befinder sig, siger Leif Meldgaard.

Der vil formentlig gå fire-seks uger før der er svar på, om det er en ulv, der har nedlagt rådyret i Østerild.


Seneste nyt

fra Nordjylland