Ny varmestue til hjemløse

Foto: Ivan Bitsch

Tidligere hjemløse og en række frivillige har gennem de seneste måneder arbejdet på at finde et sted til en ny varmestue for hjemløse i Aalborg. Nu er det endelig lykkedes.

Det er i kælderlokalerne i Danmarksgade 13 i Aalborgs midtby den nye varmestue slår dørene op i juni. Stedet vil holde åbent, når de andre varmestuer og væresteder holder lukket om eftermiddagen og aftenen, og de hjemløse altså ikke har andre steder at gå hen. Takket være en række private bidragydere og flere fonde er der nu penge nok til at holde værestedet kørende det første år.

- Det skal være en varmestue fyldt med glæde, hvor der kommer nogen lokale musikere og spiller en gang imellem. Det skal være et rart sted, og i høj grad være de hjemløse selv, der skal stå for aktiviteterne, forklarer Anja Lundtoft Thomsen, talskvinde for Foreningen Hjemløse Aalborg, til TV2/NORD.

Varmestuen, der får navnet Hjerterum, åbner den 11. juni kl. 14.00.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord