Nye Borgerlige: Nu er vi klar med ny vælgerforening

Nye Borgerlige har stiftet den første vælgerforening nord for Aalborg. Foto: Nye Borgerlige

Nye Borgerlige har stiftet en ny vælgerforening i Brønderslev-Jammerbugt Kommuner. Det er den første nord for Aalborg.

Partiet, der forrige måned blev godkendt som opstillingsberettiget til næste folketingsvalg, har udover Aalborg nu også en vælgerforening for Brønderslev-Jammerbugt Kommuner.

- Det går stærkt med at oprette lokale vælgerforeninger rundt omkring i landet. I starten bredte vi os mest på Sjælland, men den sidste måneds tid er Jylland ved at være godt med. Nu klar med en engageret bestyrelse for den første vælgerforening nord for Aalborg, siger den nyvalgte formand Carsten Nielsen.

En af det nye højrepartis store mærkesager er en udmeldelse af EU, hvilket vil gøre det muligt at føre en strammere udlændingepolitik end for eksempel Dansk Folkeparti ønsker.
Nye Borgerlige ønsker også at afskaffe selskabskatten og give indkomstskattelettelser i både toppen og bunden. 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord