Nye el-tankstationer til nordjyderne

Vejdirektoratet giver nu lov til at lave tre rastepladser om til fuldblods tankstationer med lade muligheder for elbiler.

Danske elbils-bilister kan godt begynde at glæde sig. For Vejdirektoratet vil nu omdanne og opdatere tre rastepladser til såkaldte serviceanlæg, der både giver muligheder for en tankfuld benzin, diesel eller et ladestik til dine bilbatterier.

-Vi vil fra Vejdirektoratets side understøtte muligheden for at køre med elbil på motorvejene herhjemme," siger trafikdirektør Niels Tørsløv ifølge en pressemeddelelse.

Nord for Aalborg er der ikke ret mange motorvejstankstation. Men med den nye plan kommer de tre udvalgte rastepladser til at ligge i Vendsyssel. Mere præcist er der tale om disse rastepladser: Vildmosen Ø, Vildmosen V og Hjallerup Enge V, der fremover vil give et elektrisk boost til danske el-bilister.

- Vi håber, at de eventuelle nye serviceanlæg også vil rumme ladestandere for elbiler. Det er et af de punkter, som vi vil have særligt fokus på i vores dialog med branchen, siger han.

Det er endnu ikke sikkert, hvordan de kommende tankstationer vil blive indrettet. Men vigtigt er, at der nu er givet grønt lys for, at de tomme rastepladser kan blive mere livlige - og elektriske i den nære fremtid.


Seneste nyt

fra Nordjylland