Nye norske drenge til Frederikshavn

Når Nordic Fight Night vender tilbage til Frederikshavn, så bliver det med Simen Smaadal og Alexander Hagen fra Norge.

Patrick Nielsen forsvarer sin WBA-titel i middelvægt mod Jose Yebes, når Nordic Fight Night vender tilbage til Frederikshavn den 22 september.

I let sværvægt vil de to nordmænd Simen Smaadal og Alexander Hagen også deltage.

Simen Smaadal fik sin professionelle debut tidligere i år mod Pavel Staravoitau i Frederikshavn.

Nu skal den 23-årige nordmand møde Mile Nikolic fra Serbien i sin tredje kamp som professionel i Frederikshavn.

- Jeg har lært meget i de sidste to kampe, siger Simen Smaadal.

Alexander Hagen debuterer professionelt i Frederikshavn. Den 24-årige debutant skal møde Nikola Matic fra Bosnien Herzegovina.

I ringhjørnet vil den forhenværende verdensmester og nordmand Thomas Hansvoll støtte sine landsmænd.

- De har begge to et stort talent. De vil nå meget langt og Norge vil have to mestre i fremtiden, siger Thomas Hansvoll.


Seneste nyt

fra Nordjylland