Nye plakater i demonstration

Foreningen Stop Islamisering af Danmark (SIAD) bruger en tegning af et sæt mørke øjne med slør rundt omkring i dagens demonstration i Aalborg.

Demonstrationen i Aalborgs vestby ved kultur- og svømmehallen Haraldslund klokken 13 begyndte forholdsvis fredeligt. Politiet er massivt til stede og har adskilt de få medlemmer af SIAD og en noget større gruppe moddemonstranter. Skældsordene fyger gennem luften.
I går nedlagde Fogedretten i Aalborg forbud mod at bruge Kurt Westergaards tegning af Muhammed med en bombe i turbanen. Til dagens demonstration havde SIAD med bragt en tegning hvor kun et sæt mørke øjne er synlige. Rundt om øjnene er med knappenåle påhæftet et sort tørklæde.
Teksten er møntet på muslimerne i Danmark: Kan du ikke lide det billede - så rejs hjem.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord