Nyrenoveret villa brændt ned til soklen

Politiets teknikere skal i løbet af tirsdag forsøge at finde svar på, hvorfor der natten til tirsdag udbrød brand i en nyrenoveret villa på Hjørringvej mellem Sindal og Hjørring. Huset stod ikke til at redde.

En nabo vågnede lidt over to natten til tirsdag fordi det buldrede og bragede. Han kunne hurtigt konstatere at der var brand i naboens nyrenoverede villa

- Vi bliver alarmeret og sender både politi og brandvæsen afsted, men huset brænder ned til soklen, siger Michael Elkjær, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi til tv2nord.dk.

Der var heldigvis ikke nogen hjemme, da huset brændte. Politiet har efterfølgende været i kontakt med husets ejer.

I løbet af tirsdag skal politiets teknikere undersøge brandstedet for at finde årsagen til branden.


Seneste nyt

fra Nordjylland