Nystiftet flyselskab starter ud med ulovlige priser

00:41

Foto: TV2 Nord

1 af 2

Airnavias gode tilbud om at købe en flybillet for 49 kroner er ulovligt ifølge gældende EU-regler.

49 kroner for en flybillet fra Aalborg til London eller en varm destination til Sydeuropa. Det lyder for godt til at være sandt, og det er det også.

På et pressemøde tirsdag præsenterede Airnavia deres første kampagne, hvor de har sat 1000 billetter til salg den 13. november klokken 12. Men prisen er eksklusiv lufthavnsafgifter, men den går ikke.

Ifølge gældende EU-lovgivning er det ikke lovligt at annoncere priser, uden afgifter og skatter er medregnet i prisen. Det skriver check-in.dk.

-Når man udbyder og markedsfører flyrejser, skal man oplyse prisen samlet inklusive alle obligatoriske gebyrer. Det står i forordningen om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester, som gælder i hele EU. Derudover skal man også oplyse, hvor stor en del af prisen, der er skatter og lufthavnsafgifter, siger chefkonsulent hos Ombudsmanden Andreas Weidemann på vegne af Ombudsmanden til check-in.dk.

Til pressemødet tirsdag blev den administrerende direktør konfronteret med den ulovlige kampagne, og første indskydelse var:

-Det må være en fejl, sagde administrerende direktør Lars Christian Linde, og ifølge chech-in.dk blev det på stedet besluttet, at prisen på 49 kroner er inklusiv lufthavnsskatter. Det vil komme til at koste mere end 100.000 kroner for firmaet at lave den udmelding.

Flere nyheder fra TV2 Nord