Nyt asylcenter på vej i Ranum

00:30

Foto: TV2/NORD (Arkiv)

1 af 2

Onsdag aften er der borgermøde i Ranum. Udlændingestyrelsen har nemlig planer om at etablere et ny asylcenter i byen og i den forbindelse skal borgerne høres.

Udlændingestyrelsen har udset Ludvig Müllers Have i Ranum som et kommende asylcenter for op til 200 asylansøgere, skriver lokaltindblik.dk.

Det bliver Vesthimmerlands Kommune, der skal stå for den daglige drift af asylcenteret mens omkostningerne bliver dækket af Udlændingestyrelsen.

Det er uvist, hvor mange arbejdspladser asylcenteret vil tilføre Ranum.

Onsdag aften har Ranum Borger- og Erhvervsforening sammen med Vesthimmerlands Kommune indkaldt til borgermøde, hvor borgmester Knud Kristensen (Kons.) blandt andre vil orientere om planerne.

Flere nyheder fra TV2 Nord