TV2 Nord

Nyt center for biobrændsel i Frederikshavn

Foto: Frederikshavn Havn A/S

Et træpillecenter på havnen i Frederikshavn skal nu sikre, at Nordjylland får biobrændsel.

Det er Frederikshavn Havn A/S i samarbejde med VAPO A/S, Dansk Energi Salg og Shipping.dk, som er initiativtagere til et nyt strategisk partnerskab omkring etableringen af træpillecenteret på Frederikshavn Havn.

Det nye træpillecenter betyder, at Frederikshavn Havn bliver den primære forsyningshavn for biobrændsel til Region Nordjylland. Det skriver Frederikshavn Havn A/S i en pressemeddelelse.
 
Derudover giver træpillecentret i Frederikshavn adgang til det øvrige voksende danske biobrændsel marked, som forsynes ad skibstransportvejen, samt Østersøområdet og de enorme mængder biobrændsel, der transporteres fra Rusland, Finland og de Baltiske lande og oversøisk over Atlanten og Nordsøen.

Centret opføres på Pier 5 og i eksisterende haller på Sandholmen, og man forventer at indvie det i løbet af efteråret 2011.

Har du et godt tip?