Nyt forsvar for Mariann Geller

Hun er ikke skyld i den fiasko der ligger lige om hjørnet, mener støtteforeningsformand

- Det er nytter ikke noget at forsøge at give Mariann Geller skylden for den fiasko, det vil vise sig at blive, når man nu om kort tid lukker akutmodtagelsen i Farsø og påbegynder flytningen af den medicinske afdeling til de gamle bygninger i Hobro.

Sådan lyder Kirsten Moesgaards kommentar til sagen om regionsdirektør Per Okkels' kritik af Mariann Geller. Hun er formand for støtteforeningen for Farsø Sygehus.

Kirsten Moesgaard siger videre: - Beslutningen vil koste både velfærd, menneskeliv og øgede udgifter. Al tale om besparelser er rene luftkasteller. Allerede, som tingene fungerer i dag, er normeringen af personale højere i Hobro end i Farsø. Alene med den begrundelse, at bygningerne i Hobro er gamle og utidssvarende.

Det kan kun blive et spørgsmål om kort tid, inden man må søge bevillinger til udbygning af Hobro sygehus.


Seneste nyt

fra Nordjylland