Nyt job til Pehrsson

Den tidligere AaB-træner Magnus Pehrsson overtager ansvaret i den svenske Allsvenskan klub Djurgården.

Pehrsson overtager træner- og managerposten i klubben fra Lennart Wass, som er blevet fyret efter at Djurgården har fået en dårlig start på sæsonen. Magnus Pehrsson lavede allerede sidste år aftale med Djurgården, men han skulle ifølge planen først overtage managerposten 1. januar.

Magnus Pehrsson bliver ansvarlig for alt omkring førsteholdet i klubben. Han får også ansvar for køb og salg af spillere i klubben. Det skriver Djurgården på deres hjemmeside.

Magnus Pehrsson blev fyret i AaB 11. oktober 2010 efter en række dårlige resultater i superligaen.


Seneste nyt

fra Nordjylland