Nyt Pirates-nederlag i Gentofte

Foto: TV2/NORD (Arkiv)

Dramaerne fortsætter i kvartfinalerne i Metalligaen i ishockey, efter Aalborg Pirates tabte 0-1 til Gentofte. Fredag mødes de i afgørende kamp.

Tirsdag aften tvang Gentofte grundspilsvinderen, Aalborg Pirates, ud i et syvende og afgørende slag om en billet til DM-semifinalerne. Gentofte sejrede 1-0 på hjemmebane i den sjette kamp, og stillingen er 3-3 i kampe mellem holdene.

Allerede efter knap syv minutter bragte Joonas Riekkinen Gentofte foran. Målet blev kampens eneste.

De to hold var søndag ude i en maratonkamp i Aalborg, som hjemmeholdet trak sig sejrrigt ud af efter 51 minutters overtid. Aalborg Pirates har på grund af sin placering i grundspillet fordel af hjemmebane i den afgørende kamp.

Indtil videre er alle seks opgør mellem Aalborg og Gentofte endt med sejr til hjemmeholdet.

Læs også Pirates henter landsholdsspiller

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord