Nyt samarbejde skal hjælpe tykke børn

Foto: Jesper Lange

Et nyt samarbejde mellem Aalborg Sygehus og Aalborg Kommune skal give mere viden om hjælp til overvægtige børn.

Et et-årigt pilotprojekt mellem børneafdelingen på Aalborg Sygehus og Aalborg Kommune skal give viden om, hvordan man bedst muligt kan hjælpe overvægtige børn og unge.

- Vi ved i dag meget om årsagerne til og behandling af overvægt, men der er mange elementer, vi stadig er usikre på i forhold til at tilrettelægge en effektiv behandling, og det skal pilotprojektet hjælpe os med at blive klogere på, siger børnelæge Ronni Bengtson Jacobsen, Børneafdelingen, Aalborg Sygehus. 

I Aalborg Kommune er 20 procent af alle børn og unge overvægtige og tre procent er svært overvægtige. Det svarer til omkring 850 svært overvægtige børn og unge.  

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord