Nyt teaterhus med oplevelser

Hjørring får nu et helt nyt teateroplevelseshus. Det står klart efter det er lykkedes Hjørring Kommune sammen med Realdania at få alle ender til at nå sammen, og mandag er de klar til at præsentere det, de kalder for fremtidens scene på et pressemøde.

Teateroplevelseshuset skal erstatte det nuværende Vendsyssel Teater og den kommunale musikskole. Arbejdet omkring et helt nyt og unikt teater har stået på gennem flere år - og det har især været diskuteret hvor det skulle ligge. Men nu er det blevet besluttet, at teatret skal bygges der hvor rutebilstationen i dag er. Vendsyssel Teater og ikke mindst teaterdirektør Peter Schrøder har været en af hovedkræfterne bag det kommende nye teater.

Og så er det i øvrigt, med undtagelse af Operahuset og Skuespilhuset i København, første gang i mere end hundrede år at Danmark får et nyt teater bygget helt fra bunden.

Flere nyheder fra TV2 Nord