Jammerbugt Kommune glæder sig over politisk fokus på landdistrikter

Nyt tiltag skal se på konsekvenserne af lovforslag for yderområderne. Planen blev mandag fremlagt af erhvervsminister Brian Mikkelsen.

En høring om dansk landdistriktspolitik i Folketinget tiltrak mandag nordjyske kommuner, som hentede inspiration til deres arbejde på området.

Ved høringen blev der gjort status og lavet et politisk serviceeftersyn i forhold til landdistrikternes muligheder og udfordringer i fremtiden.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen offentliggjorde desuden regeringens planer om at imødekomme Landdistrikternes Fællesråds ønske og indføre et landdistriktsfilter, hvor man ser på konsekvenserne af lovforslag, som har berøring med landdistrikter og yderområder - til stor glæde for blandt andre Jammerbugt Kommune.

- Jeg synes, det er en super god idé. Jeg tror, det får en virkelig stor betydning for alle, hvilken forskel der kan være fra en stor by til en lille by. Der er en kæmpe stor forskel, så det er godt at få de ting frem i lyset, siger Helle Bak Andreasen Kultur- Fritids- og Landdistriktsudvalgsformand, Jammerbugt Kommune (Venstre)


Seneste nyt

fra Nordjylland