Nyt transportanlæg startede brand i Hals

Foto: Per Frank Paulsen (Arkivfoto)

Mandag middag gik der ild i et nyt transportanlæg ved Hals Fjernvarme. Branden blev hurtigt slukket, og der er ikke sket store skader.

Et nyt transportanlæg ved Hals Fjernvarme gik i brand mandag middag. Det nye transportanlæg er i gang med at blive indreguleret, og branden startede ved, at noget havde sat sig fast. Man ved ikke hvad, der havde sat sig fast endnu.

Branden er slukket, og Beredskabscenter Aalborg regner med at være færdig med deres arbejde i løbet af en lille halv time. Der er ikke sket nogle store skader, men der var kommet lidt røg i hallen efter branden.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord