Nyt urologisk ambulatorium på Sygehus Thy-Mors

 Nyt urologisk ambulatorium på Sygehus Thy-Mors

Sygehus Thy-Mors etabler nyt ambulatorium, blandt andet for at styrke kampen mod prostata kræft.

Ambulatoriet er bemandet med personale fra Kirurgisk Dagafsnit, og ledes af afdelingssygeplejerske Kirsten Thomsen. Overlæge Berth Larsen bliver fremtidig lægelig leder af Urologisk Ambulatorium.

-Urologisk Ambulatorium er en generel styrkelse af vores faglighed på området. Det betyder, at vi endnu bedre kan gå i krig med de planer, vi har i forhold til blandt andet kræftplanen, og de pakkeforløb, vi i øvrigt har planlagt. Vi får nyt udstyr, mere fast personale, og vi begynder en opgaveglidning, hvor sygeplejersker overtager nogle opgaver, der hidtil har ligget hos læger, hvilket også øger kapaciteten. I det hele taget handler det om, at vi vil løfte kvaliteten og sikre et decentralt tilbud ud i fremtiden, siger overlæge Berth Larsen i en pressemeddelelse.

Urologisk Ambulatorium åbnede uofficielt dørene 3. april, men indvies først officielt, når de nye lokaler er færdiggjorte i løbet af eftersommeren eller efteråret.


Seneste nyt

fra Nordjylland