Nyt vejarbejde begynder onsdag: Frakørselsrampe ved Aalborg S påvirkes

Frem til den 21. december vil trafikken blive påvirket af vejarbejde på motorvejsstykket mellem Aalborg C og Aalborg S i sydgående retning.

Fra i dag og cirka en måned frem må bilister væbne sig med lidt ekstra tålmodighed, når de kører i sydgående retning på motorvejen ved Aalborg.

Trafikken vil nemlig være påvirket på motorvejsstykket mellem Aalborg C og Aalborg S i sydgående retning. Baggrunden er, at kommunen og Vejdirektoratet er i gang med at lave den nye frakørselsrampe færdig ved Aalborg S.

Det skriver kommunens på dens facebookside.

Der bliver lavet en midlertidig indsnævring og hastighedsnedsættelse på 50 kilometer i timen, så rampen ved Aalborg S derved ikke lukkes helt.

Hastigheden på E45 sættes ned til 80 kilometer i timen mellem tilkørslen fra Aalborg C og til frakørslen Aalborg S.

Vejarbejdet står på fra den 21. november til den 21. december 2018.

I de sidste dage fra den 17. til den 21. december vil trafikken desuden blive ledt via nødsporet og en midlertidig kørebane på den nye frakørselsrampe Aalborg S, mens vi bliver færdige på strækningen.

Du kan læse mere om Aalborg Kommunes planer for vejen her.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland