Nytår i Nordjylland

Foto: Per Frank Paulsen

Nordjyllands Politi betegner nytårsaften og nat i Nordjylland som forholdvis rolig.

Nytårsaften og nat i Nordjylland var i år ikke meget værre end en almindelig lørdag. Det siger vagtchef Bruno Brix nytårsmorgen.

Nordjyllands Politi måtte i nat rykke ud til almindelige uroligheder mellem berusede mennesker, men det blev til et begrænset antal anholdelser. Modsat andre nytårsaftener var der i år god plads i detentionen.

Fyrværkeri var skyld i 15 brande rundt om i regionen. I Nørhalne udbrændte et hus, og den brand mener politiet er påsat. Der var tegn på indbrud, og politiet fandt rester af brændbare væsker. I Dybvad udbrændte et hus indeni. Sandsynligvis på grund af et stearinlys.

I Aalborg kom en 20-årig mand alvorligt til skade, da han faldt ned fra 2. sals højde. Vidner så den unge mand hænge i armene ud over en altan, og han er nu lagt i kunstigt koma med flere brud, men han er uden for livsfare.

Skadestuerne rundt om i regionen melder om i alt 11 tilfælde af fyrværkeriskader.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord