Billeder: 15 meter finhval obduceres i Blokhus

03:00

Den finhval, der tirsdag skyllede ind på stranden ved Blokhus, blev i dag obduceret af forskere fra Danmark og Tyskland, og endnu engang trak det store havpattedyr masser af mennesker til stranden.

Fra morgenstunden var der masser af folk klar til at følge obduktionen på første række. Foto: Mette Kristensen

Der var mulighed for at følge obduktionen på første række Foto: Daniel Mikkelsen

Før forskerholdet tog hul på hvalen, blev den fotograferet meget nøje. Foto: Daniel Mikkelsen

Foto: Daniel Mikkelsen

Hvalen havde en skør bule på den ene venstre side. Den blev skåret af, for den skulle også undersøges. Foto: Mette Kristensen

Skindet trækkes af med hjælp af en traktor. Foto: Mette Kristensen

Her er flere stykker hvalkød skåret op. Foto: Mette Kristensen

Flere stykker af hvalen skal undersøges nærmere. Der er svar på prøverne i næste uge. Foto: Mette Kristensen

Foto: Mette Kristensen

1 af 10

OPDATERET 13:12: Der er godt gang i obduktionen af den strandede finhval i Blokhus. Men nu er man meget sikker på, at hvalen er en han.

Torsdag er dagen, hvor den strandede finhval på Blokhus strand bliver obduceret. Og allerede fra morgenstunden var der masser af folk på stranden, der var klar til at se til på første række, når den 15 meter lange hval blev skåret op.

Den første time gik med at gennemfotografere hvalen. Men derefter var det slut med at se en hel hval på stranden.For der begyndte forskerholdet at skære i hvalen. Dels for at undersøge, hvor gammel hvalen er, men dels også for at finde ud af, hvorfor den døde.

- Her skal vi tage et hav af prøver, for det er ikke nok at kigge på den, fortæller Abdi Hedayat, konservator fra Statens Naturhistoriske Museum.

Det første holdet vil gik i gang med, var at tage prøver af hvalens øje. For øjet kan afsløre, hvor gammel hvalen er. Man tog også prøver af hvalens ørevoks - for sådan noget har de også. For ørevoks kan også gemme på data, der kan bringe forskerne nærmere hvalens alder. 

00:30 Luk video

- Vi tør ikke at gætte på, hvor gammel den er. For nogle år siden undersøgte vi en anden hval, hvor vi gættede på, at den var 16 år, men det var over 100 år gammel, siger Abdi Hadeyat.

Finhvalen, der ligger på sin højre side, har en stor bule cirka midt på. Men dette mener Abdi Hadeyat kan være tale om en hudsygdom – ganske som vi mennesker kan lide af. Men bulen skulle også undersøges nærmere, og derfor blev den skåret af.

  Foto: Daniel Mikkelsen

 

- Det skal vi også have undersøgt og så skal vi have den skåret op. Så skal vi se, hvad det er, siger Abdi Hadeyat.

Man skal være en god hval-kender for at kunne se kønnet på hvalen udefra. Derfor ville forskerne også lede efter et kønsorgan, der skjuler sig i hvalen. Abdi Hadeyat havde på fornemmelsen, at det var en han. Men efter middag kom der syn for sagen. Man fandt frem til hvalens penis.

Hvalen er en han Foto: Mette Kristensen

 

Hele torsdag var det muligt at følge processen. Men hvis man vil kende til resultaterne af forskernes prøver fra obduktionen, skal man væbne sig med tålmodighed. For prøverne er først færdige tidligst i næste uge. 

Det er folk fra Statens Naturhistoriske Museum, Fiskeri- og Søfartsmuseet og et tysk havforsker-hold, der undersøger hvalen.

Følg med på tv2nord.dk og på TV2 Nords Facebook-side og se også vores reportage i aftens udgave af Nordjylland LIVE 19:30.

Flere nyheder fra TV2 Nord