I denne udgave af Fokus skal det handle om, hvordan Aalborg Kommune i flere har formået at holde sig af den såkaldte ghettoliste, men ifølge kritikere har kommunens indsats store konsekvenser for især de ressourcesvage familier.

To områder i Aalborg Øst – Løvvangen og Sebbersundvej - var tidligere på regeringens ghettoliste, som første gang blev udsendt i 2010. Det fik Aalborg Kommune til at søsætte en plan for, hvordan bydelen kunne komme af listen.

- Det har handlet om, at hele bydelen skulle løftes. Vi havde fået en for stor koncentration af sociale problemer nogle bestemte steder, og det havde vi behov for blev spredt noget mere ud, så borgere, der har sociale udfordringer ikke kun bor sammen med nogle, der har sociale udfordringer, men også bor i nogle kvarterer, hvor der er nogle, der er mere ressourcestærke, og at det på den måde kan være med til at løfte det hele, siger borgmester i Aalborg Kommune Thomas Kastrup-Larsen (Socialdemokratiet).

Løvvangen i Nørresundby har også tidligere været på ghettolisten. Det lykkedes dog området at komme af listen ved blandt andet at være restriktive i forhold til hvem, boligerne bliver lejet ud til. Det har blandt andet betydet, at borgere, der er i fast arbejde, kan komme foran i ventelistekøen, og at man på den måde over tid kan ændre beboersammensætningen i belastede boligområder.

Men selvom de overordnet set er tilfredse med den udvikling, Aalborg Øst har været igennem, ser Enhedslisten også visse faresignaler ved de store renoveringer og de dertilhørende huslejestigninger, der ifølge byrådsmedlem Per Clausen betyder, at ressourcesvage familier har færre boliglejemuligheder.

- Vi har i Aalborg en udfordring, der handler om, at hvis man har en dårlig økonomi, så kan det være rigtig svært at finde et sted, hvor man har råd til at bo. Og det er nok en del af konsekvensen i Aalborg Øst, at i nogle områder er der flyttet borgere fra, som er økonomisk dårligt stillet, og de er endt et andet sted, og der mangler vi at finde ud af, hvad er der sket med de mennesker og sikre, at de også får et løft, for en ting er at løfte boligområder – det er fint, men det at løfte mennesker er dét, det handler om, siger Per Clausen.

En ny analyse fra Boligforeningens Organisation viser, at næsten to tredjedelen af beboerne i nogle af områderne er fraflyttet, efter boligforeningerne og Aalborg Kommune begyndte de gennemgribende renoveringer. Men at det skulle være bemærkelsesværdigt – eller for den sags skyld problematisk, mener direktøren hos Himmerland Boligudlejning Ole Nielsen ikke.  

- Historisk er der tale om et område præget af mange flytninger – op mod 30 procent af en afdelings beboere i løbet af et år. I en tid med renovering og deraf følgende genhusning er der derfor intet unaturligt i, at der sker flytninger. Men at det skulle være særligt voldsomt i forbindelse med renoveringer, er ikke korrekt. For vores afdelinger i Sundparken gælder således, at omkring halvdelen af beboerne valgte at flytte tilbage efter renovering, mens 25 procent flyttede til en anden af vores afdelinger. Den sidste fjerdedel fik ny bolig uden for Himmerland Boligforening, siger Ole Nielsen.

Boligselskabet har ifølge direktøren over de seneste år renoveret for over milliarder kroner og har i forbindelse med renoveringerne genhuset over 2.500 borgere fra alle samfundslag. I den forbindelse fremhæver Ole Nielsen vigtigheden af, at der i forbindelse med de forskellige projekter har været opbakning fra borgervalgte udvalg fra de renoverede områder.

- Med til billedet hører, at vi ved alle renoveringer har et byggeudvalg, hvor beboerne er repræsenteret på demokratisk vis. Denne dialog med beboerne er med til at sikre, at vi har fingeren på pulsen fra det øjeblik, beboerne har sagt ja til en renovering og den tilknyttede udvikling i huslejen. Og at vi undervejs holder den rigtige retning, siger Ole Nielsen.

I videoen oven for kan du se hele ugens udgave af Fokus, hvor Per Clausen blandt andet også beskylder Hasseris for at være Aalborgs eneste ghetto.