Økonomisk hjælp er på vej til Læsø

Foto: Jesper Christiansen

00:22

Læsø får 20 millioner kroner ekstra på den nye finanslov

1 af 2

I den netop indgåede finanslov er der økonomisk hjælp på vej til Læsø og andre ø-kommuner med særlige udfordringer.

Det har ikke været nogen hemmelighed, at budgettet for 2019 i Læsø Kommune har været i minus.

Nu er der økonomisk hjælp på vej til Læsø Kommune i den netop indgåede finanslov mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

I finansloven er der aftalt en pulje for ø-kommuner med særlige udfordringer, og heriblandt er altså Læsø, der igennem de seneste måneder har gjort opmærksom på, at det er vanskeligt at få budgetterne til at hænge sammen. Læsø får nu ti millioner kroner ekstra i de næste to år.

Læsø Kommune har været igennem en længere kamp siden kommunen kunne konstatere, at budgettet for 2019 havde et underskud på 8-9 millioner kroner.

Tidligere har Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) i folketinget udtalt, at det ikke var sikkert, at Læsø Kommune kunne få flere penge til budgettet, men nu har kommunen altså fået en håndsrækning igennem finansloven.

Flere nyheder fra TV2 Nord