Fire biler i uheld: Øl og sodavand spærrede kortvarigt motorvej

Et læs øl og sodavand væltede ud på motorvej E45 efter et mindre sammenstød omkring midnat. Foto: Kim Haugaard / Ritzau Scanpix

Efter et mindre trafikuheld natten til lørdag måtte politiet spærre motorvejen, mens der blev ryddet op.

En bilist kom i slinger, da han natten til lørdag ville undvige et dyr på motorvejen E45 syd for afkørslen Hobro V, og det førte til et uheld med fire biler involveret. 

- Bilisten kom kørende i det nordgående spor kort efter midnat, da han tildysneladende vil undvige et dyr på motorvejen. I den forbindelse kom til at ramme en anhænger foran ham, som derefter ramlede ind i autoværnet mellem vognsporene, fortæller Mogen Hougesen, vagtchef Nordjyllands Politi. 

Ved sammenstødet bliver anhængerens indhold - sodavand og øl - spredt ud over begge spor, og det fører til, at motorvejen kortvarigt blev spærret. 

- Nogle af drikkevarerne bliver slynget over i det sydgående spor, hvor det rammer en modkørende bil. Og foruden de to implicerede biler i selve sammenstødet kører en fjerde bil over nogle af dåserne eller flaskerne. 

Der skete kun materiel skade, og motorvejen blev åbnet kort efter. 

Forsiden lige nu