Ønsk zoos dyr en glædelig jul - helt gratis

Foto: Aalborg Zoo

Aalborg Zoo forventer over 10.000 gæster, når haven slår dørene op juleaftensdag.

Aalborg Zoo lukker, traditionen tro, dørene op, og byder alle velkommen juleaftensdag fra klokken 10 til 13.

Entréprisen bliver for en stund afskaffet, og alle kan besøge haven, og sige glædelig jul til alle havens dyr.

Hos rensdyrene kommer julestemningen i hvert fald i top, for her parkerer julemanden sin kane, og han deler, inden turen går ud til alle verdens børn, giver han pebernødder til alle, der kommer forbi.

Sct. Mariæ Skoles big band underholder med julemusik på Zoofariscenen og efterfølgende er der julegudstjeneste ved præst Hanne Dahl.

- Juleaften er en helt særlig dag, også i Aalborg Zoo. Det er den dag på året, hvor vi har aller flest gæster, typisk over 10.000, og vi glæder os hvert år til at tage i mod de mange tusinde besøgende og give dem den bedste start på deres juleaften, siger direktør i Aalborg Zoo Henrik Johansen.

 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord