Ørnens dag var igen stor succes

Foto: Pressefoto: Lille Vildmose

Omkring 400 personer troppede op for at se de store fugle i lille vildmose til ørnens dag.

Gæs, traner og svaner. Der er mange fugle at se i lille vildmose, men langt de fleste håbede på at få et glimt af en ørn da de deltog i Ørnens dag i lille Vildmose. 

- Tågen gjorde det umuligt i perioder at spotte ret meget, men til gengæld var der overraskende fine observationer at gøre i perioder med god sigt, fortæller Thorkild Lund, formand for de lokale ornitologer.

Arrangørerne vurderede at flere end 400 interesserede var dukket op lille vildmose. Tre af fugletårnene var i dagens anledning bemandet med nogle af mosens ornitologer, som var meget villige til at fortælle om mosens store fugle og om de bedste steder at få gode fugleoplevelser. 

- Ved Rovfugletårnet var der udlagt foder, der skulle lokke det gamle ørnepar i Høstemark til og ved Toftesø var der opvisning af de ’nye’ kongeørne. Et par gange var der dog også falsk alarm at hente, da man spottede et par musvåger i det fjerne – men så, pludselig dukkede de store fugle op og rigtig mange besøgende var heldige at se den majestætiske kongeørn svæve, siger Thorkild Lund.

Flere af de besøgende i mosen var heldig at få et glimt af både gæs, traner og svaner, men ikke mindst hovedattraktionen. Den store kongeørn blev også spottet på dagen, som arrangørerne kalder en stor succes. 

Flere nyheder fra TV2 Nord