Offer forsøgte at flygte

19-årig dræber 47-årig invalidepensionist i Mou. Foto: Per Frank Paulsen

Den 47-årige invalidepensionist John Larsen forsøgte at flygte fra den 20-årige mand, der natten til den 5. december opsøgte ham i hjemmet i Mou.

Det kom frem i retten, hvor den 20-årige nu er tiltalt for at have dræbt John Larsen.
Den 20-årige forklarede selv, at han den pågældende aften var taget ud til den 47-årige for at true og banke ham. Dette skyldes angiveligt, at den 47-årige gennem tid havde chikaneret den 20-åriges svigerfamilie.
Den 20-årige erkender, at han slog den 47-årige adskillige gange med et jernrør -  på krop, hænder og i ansigtet.
Herefter forsøgte den 47-årige at flygte, men blev indhentet af den dengang 19-årige mand uden for huset, hvor han tildelte John Larsen endnu to slag i hovedet.

Den nu tiltalte forklarede, at han var påvirket af alkohol på gerningstidspunktet, og kunne ifølge sin egen forklaring ikke styre sig.
Jernrøret havde han taget med sig hjemmefra.

 

Flere nyheder fra TV2 Nord