OK med goder - nej til højere grundløn

 OK med goder - nej til højere grundløn

Uro hos plejepersonale - Udsigt til demonstration

Morsø Kommune har indvilliget i at forhandle med plejepersonalet om ekstra goder, men afviser pure krav om en regulær lønforhøjelse.

Hermed følger Morsø trop med Holstebro Kommune, der også har erklæret sig villig til at linde på kommunekassen, ligeledes uden at imødekomme krav om en forhøjet grundløn.

Det oplyser kommunaldirektør Flemming Laursen, før omkring 300 social- og sundhedsassistenter og andre ansatte på plejeområdet ventes at demonstrere.

Byrådets økonomiudvalg har erklæret sig parat til et ekstraordinært møde om kravene fra kommunens omkring 500 ansatte inden for området, der dog ikke har nedlagt arbejdet ligesom kollegerne i Holstebro.

- Der er styr på det her på Mors. Personalet ved godt, at vi ikke kan give mere i løn her og nu. Men jeg forstår godt, at de bakker lønaktionen op, og jeg tror, at det vil brede sig, siger Flemming Laursen til Ritzau.
/ritzau/


Seneste nyt

fra Nordjylland