Økonomisk støtte til Lone Bang Andersen

Efter vores omtale af Lone Bang Andersens økonomiske kvaler på patienthotellet i Odense, har mere end 20 ukendte personer henvendt sig med penge.

Asger Christensen fra Lendum er en af dem, som gerne vil give lidt penge.

- Jeg blev rørt da jeg så indslaget, fordi jeg lige har prøvet hvor vigtigt det er, at have sine nærmeste tæt på, når man er indlagt, siger Asger Christensen.

Det er ikke fordi at Asger Christensen har mange penge i overskud, men lidt har også ret.

- Jeg er ikke Rockefeller, men jeg kan godt undvære til et par overnatnininger. Det under jeg Lone Bang Andersen, siger Asger Christensen.

Familie i dilemma

I Hjørring sidder Lone Bang Andersens ældste datter og håndterer de mange henvendelser fra ukendte personer.

- Vi er taknemmelige. Men det var slet ikke meningen, at folk skulle give min mor deres penge, siger Tina Bang Andersen, Hjørring.

Familien ville bare gøre opmærksomme på problematikken så andre ikke kom i samme situation. Nu står en stolt familie i et dilemma.

- Vi har brug for pengene, men er ikke meget for at tage imod dem. Vi kan dog blive nødt til det. Indtil videre har vi ikke taget imod nogen, men vi snakker om hvordan vi skal håndtere det, siger Tina Bang Andersen.

Hvis man vil i kontakt med familien, så kan du finde Lone Bang Andersens facebook-profil her.


Seneste nyt

fra Nordjylland