OL: Mie Ø. Nielsen er klar til finalen

Mie Ø. Nielsen (midten) er i finalen i favoritdisciplinen 100 meter ryg. Foto: Odd Andersen, Scanpix

Mie Ø. Nielsen sikrede sig en finaleplads i 100 meter ryg.

Den nordjyske svømmer Mie Ø. Nielsen svømmede sig søndag aften til en sikker plads i finalen ved OL i Rio i favoritdisciplinen 100 meter ryg.

Den 19-årige aalborgenser blev samlet nummer seks med en tid på 59,18 sekunder, og sin egen semifinale blev hun nummer to. Semifinalerne blev vundet af amerikanske Kathleen Baker, der svømmede i 58,84 sekunder.

 

Læs også OL: Mie Ø. klar til semifinale i favoritdisciplinen

 

Den nordjyske svømmer skal i vandet igen natten til tirsdag dansk tid, hvor finalen skydes i gang. Her satser hun på et endnu bedre løb.

- Jeg fik en dårlig vending, men det kan jeg gøre bedre i morgen. Løbet føles okay, synes jeg, udtaler Mie Ø. Nielsen i en pressemeddelelse.

Kom endnu tættere på OL. Tag med TV2 Nord til Rio ved at tilføje os på Snapchat. Vores brugernavn er "tv2nord"

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord