Oliespild ud for Skagen

Der er observeret olie ud for Skagen. Søværnets Operative Kommando er ved at undersøge, om det kommer fra skibe i området.

SOK har i dag forgæves prøvet at sejle ud til et skib, der sejler under et Panama flag. Det skal undersøges, om skibet lækker olie.

Vejret har dog ikke tilladt, at lave en miljøbording, hvor politiet og miljømyndighederne tager en olieprøve for at sammenligne med oliepletterne i vandet.

-Det kan være hvem som helst, men vi vil gerne tage en prøve af dette skib, fordi vi kan se, at det har sejlet i området. Desværre er det ikke lykkedes os at komme ombord på grund af vejret, siger Orlogskaptajn Frank Jensen fra Søværnets Operative Kommando til TV2/Nord.

Muligvis kan der laves en prøve i den næste havn skibet kommer til, hvis det ikke lykkedes at komme ombord. En læk fra et skib kan være alt fra forsætligt oliespild, til en utæt ventil eller et hul i skroget.


Seneste nyt

fra Nordjylland