Myndighederne er på sporet af det skib der i starten af august var skyld i olieforureningen på Tornby Strand.
Søværnets Operative Kommando har tre mulige skibe i kikkerten i jagten på den oliesynder, der lækkede olie ude for Tornby Strand i starten af august.
Prøver vil nu afsløre, hvilket af de tre skibe der er den skyldige. Det fortæller Forsvarsministeren i et svar til det nordjyske folketingsmedlem Birgitte Josefsen (venstre).
Finder man frem til kilden til forureningen, venter der enten en bøde, eller i grove tilfælde, op til to års fængsel. Det sker for eksempel i de tilfælde hvor det kan påvises, at et skib med vilje, eller groft uforsætligt har smidt olie.