Ombudsmanden inddrages i sagen om Kaare Maul

En gruppe borgere fra Strandby går nu til kamp for den fyrede skoleleder Kaare Maul.

Det er forældre til børn på skolen, der nu bringer sagen for ombudsmanden, oplyser Nordjyske.dk.

- Kommunen har ikke behandlet Kaare Maul korrekt, og derfor går vi videre med sagen. Vi håber selvfølgelig, at vi kan få Kaare Maul tilbage som skoleleder. Det får vi nok ikke. Men så skal han i hvert fald have en undskyldning, siger en af forældrene, Helle Kastrup til Nordjyske.dk.

Kaare Maul blev endeligt fyret den 20. december, da det borgerlige flertal i byrådet valgte at bakke forvaltningen op i beslutningen om afskedigelsen.

Kaare Maul var i en periode kæreste med en lærer, som er gift med den konservative byrådspolitiker Henrik Degn. Forholdet endte, og kvinden meldte Kaare Maul for sexchikane. Kommunernes Landsforening undersøgte sagen, og skolelederen blev renset for alle anklager om sexchikane. Alligevel blev han fyret, da man mente at man havde mistet tilliden til Kaare Maul.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord