Opera med mord, vold og intriger

03:08

Foto: Carsten Lorenzen

1 af 2

Doku-krimi-opera giver Aalborg Operafestival et friskt pust.

Under Aalborg Operafestival kan man opleve lidt af en krimigåde, blandet med sex og humor.

Sådan kan "Hvem myrdede sopranen" i korte træk beskrives, og det er en frisk og anderledes opera, som er dedikeret særligt til den aalborgensiske operafestivel.

Operaen tager udgangspunkt i spørgsmålet: Er det egentlig tuberkulosen der gang på gang har gjort et utal af sopraner tavse, eller ligger der i virkeligheden en grusom og fæl forbrydelse bag?

Derfra har forestillingen udviklet sig til at indeholde intriger, en dum blondine, sex og vold.

For det operakendte publikum er sangerne ikke hvem som helst og rollelisten tæller navne som Magnus Vigilius, Lisbeth Kjærulff og Lars Møller.

Forestillingen kan opleves i Utzon Centret 8., 9., 10., 13. og 14 marts, alle dage fra klokken 20.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord