Oprydning i skoven

Vinterens mange storme er gået hårdt ud over træerne i de nordjyske skove. Værst ser det ud i Blokhus plantage.

7000 m3 træ. Så meget vurderer Naturstyrelsen at der er væltet alene i Nordjylland. Heraf er halvdelen væltet i Blokhus Plantage.

-Når en storm den hærger, så fordeler den det jo ikke ud over hele vores område, så for Blokhus der er det lidt træls at se på lige i øjeblikket, siger skovløber Flemming Henriksen, Blokhus Plantage til TV2/NORD.

Blokhus plantage er en af de mest besøgte skove, så den første opgave efter stormen var at rydde veje og stier for væltede træer.

- Folk er stadig meget velkomne, men vi vil godt opfordre til at man ikke går ind i de områder hvor træerne ligger i spænd og hvor rodkagerne de kan vælte, fortsætter Flemming Henriksen.

De mange væltede træer er kun en brøkdel af det der væltede under den store storm i 1999, og skoven komme snart over det. Alligevel gør det ondt når der er gået ud over 100 år gamle graner som er væltet alt for tidligt.

- Det må man jo prøve at kaste af sig og så sige til sig selv at det er noget vi ikke er herre over. Det er noget der sker jævnligt og vi må bare se at komme videre, men der er selvfølgeligt lidt vemodigt at se på, siger skovløber Flemming Henriksen, Blokhus Plantage til TV2/NORD.


Seneste nyt

fra Nordjylland