Optimisme hos AaB før opgør med Randers

AaB håber at kunne gentage succesen fra kampen mod Brøndby, når Randers FC onsdag gæster Aalborg.

Målet er klart - Når AaBs spillere onsdag aften tager imod Randers FC på hjemmebane, så håber holdet at kunne gentage succesen fra søndagens kamp mod Brøndby IF.

- På Brøndby Stadion i søndags fastholdt vi den energi og indstilling, som vi har haft i fem ud af seks kampe i foråret. Det faktum har givet os ekstra tro og optimisme, og vi tørster efter en sejr på Energi Nord Arena, selvom kampen mod Randers bliver en helt anden type end den mod Brøndby, siger AaB's cheftræner Kent Nielsen i en pressemeddelelse tirsdag.

Med en sejr kan AaB for første gang i godt et år opnå fuld gevinst i to superligakampe i træk.

- Vi vil gøre alt for, at den enorme og meget værdifulde støtte vi både på hjemmebane og på udebane har fået fra lægterne i de første kampe, kan belønnes med en sejr i morgen, siger Kent Nielsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland