Orienteringsløb på mountainbike

93 mountainbikeryttere har i denne weekend fyldt skoven i Kollerup.

Mountainbike er i fremgang i Danmark, og og flere har nu også fundet interessen for orienteringsløb på mountainbike. Vejret søndag var også perfekt til DM i mountainbikeorientering. Solrigt og vindstille.

- Der er 93 deltagere med i år, og det er over vores forventning. Rytterne er glade og nyder løbene, så det går godt, fortæller stævneleder Jan Møller, der er fra Aalborg Orienteringsklub.

Det er Aalborg Orienteringsklub, der for første gang står for at holde DM i mountainbikeorientering. Og det er lykkedes klubben at tiltrække flere tidligere verdensmestre. Det er den tidligere verdensmester Bjarke Refslund, der er medlem af Aalborg Orienteringsløb og tidligere verdensmester Thorbjørn Gasbjerg. Men til dette DM er der ikke kun plads til de erfarne.

- Vi har deltagere med i alderen 12 til 70 år, og det er ikke alle, der har prøvet løb som disse før. Distancerne spænder også fra godt tre kilometer til over 27 kilometer, forklarer Jan Møller.

Lørdag var der DM i langdistance, og i dag var det DM i stafet.

- Det er første gang, at stafet er et officielt DM, men den konkurrence fortsætter absolut efter så stor en succes, siger Jan Møller.

Mountainbikeorienterinsløb er primært for orienteringsløbere og personer fra adventure miljøet, men i mange lande er det startet op som en selvstændig sport.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord