Orkanen rammer snart nordjyderne

Foto: Verner Joost Hansen

DMI varsler nu om orkan i Nordjylland og Midt-Vestjylland. Midt- og Vestjyllands Politi fraråder al udgang.

Ved kysten i Nordvestjylland varsles der kortvarig orkan op til 35 m/s fra nordvest. Vinden aftager først på aftenen til under 30 m/s.

Nordjylland er nu farvet rødt på DMIs Danmarkskort. På DMIs hjemmeside skriver de således om farven røds betydning:

"Farlige og meget usædvanlige vejrforhold forventes. Vær meget opmærksom. Hold Dem informeret om vejrforholdene og eventuelt myndighedernes instruktioner."

Midt- og Vestjyllands Politi fraråder al udgang. Samtidig har de indkaldt ekstra mandskab til at tage sig af de mange opkald til 112 og 114.

- Himmel og jord står i et. Vi bliver kimet ned på 112. Tagsten blæser ned, hele tage er ved at blæse af og træer vælter overalt, siger vagtchef Kjeld Nedergaard til Ritzau.

Du kan følge med i stormen her.

Flere nyheder fra TV2 Nord