Orla Hav kritiserer mad-gebyr til handicappede

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Orla Hav finder mad-gebyret til handicappede kritisabelt.

Det skriver P4 Nordjylland.

Folketingsmedlem Orla Hav (Soc.Dem.) opfordrer til, at man får sagerne om mad-gebyr til handicappede prøvet ve Det Sociale Nævn. Gebyret skal betales af de handicappede, der ikke selv er i stand til at hjælpe med at tilberede deres egen mad.

- Det er kritisabelt, at kommunerne over en kam kratter penge ind hos de handicappede. Det bør være en afgørelse, som er individuel, og som ligger tæt op af det personale, der har den daglige omgang med beboerne, siger Orla Hav til P4 Nordjylland.

Selv om han erkender, at kommunerne rent lovmæssigt godt kan opkræve gebyret, så mener folketingspolitikeren ikke, at kommunerne lever op til selve hensigten med loven.

- Jeg vil gerne se, at nogle af de her sager blev indgivet til Det Sociale Nævn for at se, om kommunerne ligger snittet rigtigt, siger Orla Hav.


Seneste nyt

fra Nordjylland