Øster Hurup er amerikaniseret

"Stars and Stripes" og et hav af amerikanske biler har indtaget Øster Hurup.

US Car Camp i Øster Hurup starter officielt i morgen, men allerede i dag har der været gang i byen. Mange USA-entusiaster lufter bilerne, og hygger sig "in the american way" med grilbøffer, kolde bajere og vigtigst af alt; masser af snak om motorer og hestekræfter. 

Mange af deltagerne har taget hele familien med.

- Det er bare kanonhyggeligt at vores to store drenge gider at tage med, når vi er af sted til træf, siger Lene Poulsen, der har været amerikanerbilejer i fire år, og har hele familien med til US Car Camp.

Arrangørerne af US Car Camp forventer mange hundrede biler. Træffet forsætter indtil på søndag.


Seneste nyt

fra Nordjylland