Otte medaljer til bueskyttere ved DM

Især pigerne var suveræne, da de danske mesterskaber i bueskydning for ungdom blev afholdt i weekenden. De vandt fire individuelle medaljer med to guld og to bronzemedaljer.

Aalborg Bueskyttelaug er godt på vej med nye talenter i den krævende sport.
Ann Loklindt Christensen vandt sikkert DM guld for U15, mens Mathilde Tønder fik bronze i samme klasse.
 
I bronzekampen kæmpede de to Aalborg-skytter Anne Sophie Bjørn og den Jyske mester Lilli Fuglsang. Efter en tæt kamp var det Lilli Fuglsang, der vandt og Anne Sophie Bjørn tog fjerde pladsen. 
 
Aalborg Bueskyttelaug havde tre hold med i holdkonkurrencen, og de to bedste Aalborg-hold mødte hinanden i finalen efter at have besejret Vordingborg og Århus. 
 
Det guldvindende hold bestod af: Nicolai Carlé, Mathilde Tønder og Jakob Waaentz, mens hold-sølvet gik til Aske Halsskov, Kaare Holdt-Caspersen og Ann Loklindt Christensen.

Medaljer til Aalborg Bueskyttelaug:

Herre (U15)
Sølv - Aske Halsskov
Dame (U15)
Guld - Ann Loklindt Christensen
Bronze - Mathilde Tønder
Herre (U13)
Bronze - Teitur Dalsgaard
Dame (U13)
Bronze - Lilli Fuglsang
Dame (U11)
Guld - Laura Carlé
Hold
Guld – Jakob Waaentz, Nicolai Carlé og Mathilde Tønder
Sølv – Aske Halsskov, Kaare Holdt-Caspersen og Ann Loklindt Christensen

Seneste nyt

fra Nordjylland