Over 5000 nordjyder har tilmeldt sig Royal Run

02:27

Kronprins Frederik fylder 50 år til maj, og i den anledning har han inviteret hele Danmark med på løbetur ved det, der hedder Royal Run. Løbet bliver holdt den 21. maj i Aalborg. Og hvis du drømmer om at løbe med, men bare ikke lige er i løbeform, så er der mulighed for at gå i skarp træning. I Aalborg Atletik og Motion mødes et hold nye løbere nemlig flere gange om ugen for at træne til løbet.

1 af 2

Det går hurtigt med tilmeldingerne til Kronprinsens fødselsdagsløb den 21. maj 2018. Mandag rundede Royal Run 5402 tilmeldinger i Aalborg.

Kronprins Frederik fylder 50 år til maj, og i den anledning har han inviteret hele Danmark med på løbetur ved det, der hedder Royal Run.

I Aalborg er 5402 tilmeldte, mens der på landsplan er tale om hele 40.000.

Løbet bliver holdt den 21. maj, og arrangeres af Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik Forbund i regi af Bevæg dig for livet, der er Danmarks største idrætsvision og støttes af Nordea-fonden og TrygFonden.

Danskerne har mulighed for både at melde sig til 10 km og One mile-distancen, og begge distancer er eftertragtede.

Blot to måneder efter, at tilmeldingen åbnede, har 27.187 tilmeldt sig 10-kilometer distancen, mens 12.953 har tilmeldt sig One mile-distancen (1,609 km) på landsplan.

Hvis du drømmer om at løbe med, men bare ikke lige er i løbeform, så er der mulighed for at gå i skarp træning.

I Aalborg Atletik og Motion mødes et hold nye løbere nemlig flere gange om ugen for at træne til løbet.

Tirsdag aften mødtes de også - herunder kan du se en lille videobid fra deres løbetræning. 

00:21 Luk video

Flere nyheder fra TV2 Nord