Over 70 mand kæmper mod oversvømmelser

Beredskabsstyrelsen har indsat flere end 70 mand i kampen mod oversvømmelserne i Nordjylland.

Mandskab fra Beredskabsstyrelsens afdelinger i hele landet er blevet sat ind i kampen mod vandmasserne i Nordjylland. Over 70 mand fra Beredskabsstyrelsen deltager i kampen mod oversvømmelserne.

Natten til torsdag kom mandskab og materiel fra Beredskabsstyrelsens centre i Thisted og Herning deres nordjyske kolleger til hjælp. De har blandt andet pumpet vand væk fra boliger og viadukter i Tårs, Lendum, Hjørring og Frederikshavn.

Torsdag morgen er mandskab fra beredskabscentrene i Haderslev og Næstved blevet tilkaldt. Mandskabet fra Haderslev er kaldt til Hobro for at assistere det kommune beredskab fra Mariagerfjord Kommune.


Seneste nyt

fra Nordjylland