Overblik inden vinterpausen

Alle tre nordjyske hold i 1. division var i kamp søndag, der var sidste spillerunde inden vinterpausen. Det blev til to nederlag og én sejr til nordjyderne.

Hjørring tog imod Viborg hjemme, og selv om det var hjemmeholdet der kom først på tavlen endte kampen i gæsternes favør med en sejr på 1-2 til Viborg.

Hobro var på besøg i Roskilde, og slutter efterårssæsonen med et nederlag på 3-2.

Blokhus leverede rundens overraskelse ved at vinde 2-4 ude over AB, efter at have været bagefter med 2-0.

Efter 14. spillerunde ser stillingen i den næstbedste række således ud:

1 Esbjerg 35 point
2 Randers FC 30 point
3 Vejle Boldklub Kolding 23 point
4 Viborg 23 point
5 FC Vestsjælland 20 point
6 FC Fredericia 20 point
7 Akademisk Boldklub 18 point
8 Brønshøj 18 point
9 FC Hjørring 16 point
10 Skive 15 point
11 Hobro 14 point
12 FC Roskilde 14 point
13 Blokhus FC 11 point
14 Næstved 6 point

Hobro klarer sig lige akkurat over nedrykningstregen.


Seneste nyt

fra Nordjylland